Henkel

Henkels nye ultravirkende hurtiglim løser de velkendte udfordringer inden for materialesammenføjning: LOCTITE 402

Düsseldorf, Tyskland – Henkels omfattende sortiment af LOCTITE® hurtiglime er blevet udvidet med endnu et hurtigtklæbende supertalent inden for sammenføjning af smådele i højhastighedsproduktion samt hurtige reparationer på farten. Det nye produkt har fået navnet LOCTITE 402 og er en supereffektiv hurtiglim. Produktets egenskaber og fordele er målrettet industribranchens typiske udfordringer inden for produktivitet, pålidelighed og designvariation.

Sortimentet af LOCTITE hurtiglime er målrettet de mange udfordringer inden for design og materialesammenføjning, der ofte opstår i kølevandet på producenternes ønske om at udvikle nye innovative, pålidelige og profitable produkter. LOCTITE 402 understøtter disse behov med en endnu kortere fikseringstid, ekstremt høj temperaturbestandighed og en unik patenteret formel med opgraderede sundheds- og sikkerhedsegenskaber (uden tilsætning af traditionelle stabilisatorer såsom HQ og MMBP). Hvilke konkrete fordele kan LOCTITE 402 tilbyde den moderne produktionsbranche?

Hurtig fiksering & høj klæbeevne

Med det nye produkt LOCTITE 402 har LOCTITE udviklet en løsning med dobbelt så høj håndteringsstyrke på de fleste substrater sammenlignet med udvalgte alternative klæbeløsninger (3 – 10 sekunder). Dermed opnås et øget performanceniveau, der lever op til de høje krav inden for den moderne produktionsbranche. Den korte fikseringstid opnås ved stuetemperatur og muliggør en kortere gennemløbstid samt reducerer work-in-progress-tiden (WIP) for både manuel og automatiseret samling. Produktiviteten kan øges yderligere ved hjælp af det omfattende sortiment af LOCTITE dispenserudstyr (fra manuel og semi-automatiseret til fuldt automatiseret), der nemt og enkelt lader sig integrere i langt de fleste produktionslinjer.

LOCTITE 402 er en enkeltkomponent-hurtiglim, der hæfter til langt de fleste metaller, plastikmaterialer og elastomerer. Hæfter også til overflader med dårlig hæfteevne gennem brug af en primer. Produktet giver brugerne en kompletløsning, der egner sig til mange forskellige materialer og komponenter. Det gør det muligt at spare samlingsudgifter samt at reducere proceskompleksiteten og WIP. Med det støt stigende behov for mere funktionstunge, men samtidig mindre komponenter, til slutmarkeder såsom urban mobilitet, hjemmeautomatisering og eldrevent værktøj, giver LOCTITE 402 producenterne flere valgmuligheder inden for parametrene æstetik, ydeevne og design.

Markedets bedste inden for høj temperaturbestandighed

Selv under de mest ekstreme forhold leverer LOCTITE 402 er mere pålidelig performance end mange traditionelle hurtigtørrende klæbemidler Produktet sikrer en høj klæbeevne på de fleste metaller op til 135C - både testet ved disse høje temperaturer ("varmebestandighed") og stuetemperatur ("varmealdring") - dette er en stor fordel inden for f.eks. slutprodukter, hvis strømforsyning og forbindelsesfunktion genererer store mængder varme. En anden overlegen funktion ved dette klæbemiddel sammenlignet med traditionelle hurtigtørrende klæbemidler er den forbedrede slagstyrke.

Banebrydende formel

LOCTITE 402 sætter også nye sundheds- og sikkerhedsstandarder inden for hurtiglime. Den patenterede formel indholder alternative råmaterialer, der understøtter øget sikkerhed på arbejdspladsen. Indtil flere af de traditionelle ingredienser i hurtigtørrende klæbemidler er for nylig kommet i myndighedernes søgelys i mange dele af verden. To af disse problematiske ingredienser er hydroquinon (HQ) og 2.2’-methylenebis (4-methyl-6-tert-butylphenol, også kendt som MMBP), hvis primære rolle er at sikre, at klæbemidlet forbliver flydende i beholderen under hele produktlevetiden. 

Som reaktion på de ændrede myndighedskrav og et generelt krav om mere sikre opløsningsmidler inden for industrien, har Henkel udskiftet bestemte råmaterialer i udvalgte produkter fra sortimentet af LOCTITE® hurtigtlim. Selvom disse råmaterialer kun var til stede i meget små mængder i de oprindelige formler, har Henkel udviklet en helt ny stabilisatorpakke, der har gjort det muligt at fjerne HQ og MMBP fra formlerne til de mest anvendte hurtigtørrende klæbemidler. Dette sundheds- og sikkerhedsmæssige gennembrud kombineret med andre tekniske nyudviklinger, gør LOCTITE 402 til et attraktivt alternativ til andre fikseringsmetoder, ligesom det nu kan bruges i endnu flere produktionsmiljøer end før.

LOCTITE 402 integrerer de bedste egenskaber fra branchens mest effektive hurtigtørrende klæbemidler med henblik på at give producenter inden for design og produktion af innovative produkter en markant konkurrencefordel.

For flere oplysninger om LOCTITE 402 og hurtigtørrende klæbemidler kan du besøge https://www.henkel-adhesives.com/dk/en/spotlights/all-spotlights/new-developments/loctite-instant-bonding-solutions.html.

LOCTITE er et registreret varemærke tilhørende Henkel og/eller dettes datterselskaber i Tyskland og andetsteds.

Reader Enquiries

Henkel AG & Co. KGaA
Henkelstraße 67
40589 Düsseldorf
Germany

+49 211 7970

www.henkel.com


Notes for Editors

Om Henkel

Henkel har aktiviteter over hele verden med en velafbalanceret og diversificeret portefølje. Virksomheden har førende positioner med sine tre forretningsenheder inden for både industri- og forbrugervirksomheder takket være stærke mærker, innovationer og teknologier. Henkel Adhesive Technologies er verdens førende på markedet for klæbemidler - på tværs af alle branchesegmenter verden over. I sine vaskeri- og hjemmepleje- og skønhedsplejevirksomheder har Henkel førende positioner på mange markeder og kategorier over hele verden. Henkel blev grundlagt i 1876 og ser tilbage på mere end 140 års succes. I 2020 rapporterede Henkel et salg på mere end 19 milliarder euro og et justeret driftsresultat på 2,6 milliarder euro. Henkel beskæftiger omkring 53.000 mennesker globalt - et lidenskabeligt og meget forskelligt team, forenet af en stærk virksomhedskultur, et fælles formål om at skabe bæredygtig værdi og delte værdier. Som en anerkendt leder inden for bæredygtighed har Henkel toppositioner i mange internationale indekser og placeringer Henkels foretrukne aktier er noteret i det tyske aktieindeks DAX. For flere oplysninger gå ind på www.henkel.com.

Related images

 

 

Editorial enquiries

Carole Scott
Henkel AG & Co. KGaA

+44 1442 278 056

carole.scott@​henkel.com

Nancy van Heesewijk
EMG

nvanheesewijk@​emg-marcom.com

 

 

Share

 

More news from