Omron

Omron introducerer smartkamera i FHV7-serien med verdens første flerfarvede lys og 12 megapixel billedsensor

Omron Corporation (hovedkontor: Shimogyo-ku, Kyoto. Administrerende direktør: Yoshihito Yamada) har annonceret den globale lancering af det nye smartkamera i FHV7-serien kombineret med belysnings- og billedbehandlingsfunktionalitet for avancerede visionsinspektioner. Takket være verdens første flerfarvede lys*1 og klassens bedste*2 12-megapixel kamera med høj opløsning kræves der kun et enkelt smartkamera fra FHV7-serien for at opnå branchens højeste standarder for præcision inden for visionsinspektioner på en produktionslinje med kompliceret sammensætning.

Mens forbrugerne stiller stadigt højere krav til kvaliteten, bliver virksomhedens sociale ansvar stadig vigtigere. For at opfylde disse krav er producenterne ved at indføre strengere kvalitetskontroller for at opretholde og forbedre produkternes kvalitet og for hurtigt at identificere årsager til fejl. Derudover produceres der i tråd med tendensen til fleksibel masseproduktion for at opfylde skiftende forbrugerbehov oftere forskellige produkter på én enkelt linje, hvilket kræver kvalitetskontrol af produkter i forskellige farver og størrelser. For at udføre sådanne avancerede kvalitetskontroller i fleksibel produktion er det afgørende at minimere nedetid i forbindelse med omstilling mellem forskellige produkter.

Det er i denne sammenhæng, at Omron går ind på markedet for højtydende smartkameraer, som gør det muligt nemt at indføre avanceret visionsinspektion i produktionsprocesser. FHV7-serien er udstyret med flerfarvet lys og objektiv med autofokus, så det kan reagere fleksibelt på ændringer i farve og størrelse på de genstande, der skal kontrolleres. Dette eliminerer behovet for særlige evner for kamerainstallation og justering for at imødekomme forskellige produkter og kontrolkriterier, selv på en fleksibel produktionslinje, hvor der produceres mange forskellige typer produkter i forskellige mængder. Derudover gør billedbehandling i klassens bedste hastigheder*2 og et 12-megapixel kamera med klassens førende opløsning det muligt at opnå større præcision for inspektionerne og hæve produktionskvaliteten uden at sænke produktionshastigheden. I tillæg til disse funktioner er der en højhastigheds billedkomprimeringsalgoritme, der komprimerer inspektionsbilleder med dobbelt*3 så høj hastighed som almindeligt, således at alle billeddata kan gemmes, selv under måling, og der opnås fuld sporbarhed i produktionsprocesser, hvor kvalitetskontrol er altafgørende.

Med en størrelse på blot en en-fjerdedel af Omrons førende model, FH-seriens sensorcontroller, tilbyder FHV7-serien samme høje niveau af billedbehandlingskapacitet. Dette opnås gennem integration af Omrons højhastigheds-, højpræcisions-billedbehandlingsteknologi med kompakt, højhastigheds- og højopløsnings-kameradesignteknologi fra Omron SENTECH, der blev erhvervet i juli 2017.

Ved at bruge smartkameraet fra FHV7-serien fremskynder Omron nyskabende automatisering sammen med sine kunder og fortsætter med at udvikle bemærkelsesværdige forbedringer af produktivitet og kvalitetskontrol i produktionsindustrien.

Egenskaber

1. Enkelt kamera til inspektion af forskellige produkter

  • Flerfarvet lys giver en hurtig løsning på udfordringen med at måle forskellige farver. Når produktdesignet ændres, eller en ny model tilføjes, kan man blot ændre en parameter i stedet for at udskifte eller finjustere lys.
  • Billedsensoren med maksimalt 12 megapixel giver mulighed for meget præcise inspektioner til bredere områder. Dette eliminerer behovet for installation af flere kameraer eller en mekanisme til at flytte et kamera for at registrere de forskellige kontrolpunkter på forskellige modeller på samme produktionslinje. Dette reducerer designarbejdet og komponentomkostningerne.
  • Objektivet med autofokus dækker et brændviddeområde fra 59 til 2.000 mm*4. Selv når der produceres produkter i forskellige størrelser, kan fokusområdet nemt ændres ved hjælp af parametre. Dette eliminerer behovet for en mekanisme til at flytte kameraet, hvilket reducerer designarbejdet og komponentomkostningerne.

2. Modulopbygning til en lang række anvendelser

  • Modulopbygning giver mulighed for frit at kombinere objektiv og lys med kameraet.
  • Kameraets pladskrav berøres ikke af moduludskiftning, hvilket reducerer design- og vedligeholdelsesarbejde.

3. Hæver produktionskvaliteten uden at gå på kompromis med cyklustiden

  • En dobbeltkerne-processor giver den hurtigste billedbehandlingshastighed blandt smartkameraer – fire gange hurtigere end den tidligere hastighed. Produktionscyklustiden kan opretholdes, selv hvis opløsningen øges eller der tilføjes inspektionselementer.
  • Logning med høj hastighed, som gør det muligt at foretage målinger, mens der gemmes billeddata, og billeddatakomprimering med høj hastighed giver fuld sporbarhed.

*1. Verdens første smartkamera med et flerfarvet lys. Baseret på Omron-undersøgelse i oktober 2018.
*2. Hurtigste hastighed og højeste opløsning i et smartkamera. Baseret på Omron-undersøgelse i oktober 2018.
*3. Sammenlignet med måletid og datalagringstider for visionssensorer monteret i kundernes maskiner. Baseret på Omron-undersøgelse i oktober 2018.
*4. Fokusområde varierer afhængigt af objektivtype.

Reader Enquiries

Omron
Omron Europe B.V.
Wegalaan 67-69
2132 JD Hoofddorp
Netherlands
+31 (0)23 568 13 00
www.industrial.omron.eu
@omroneurope
omron
omroneurope
omroneurope

Notes for Editors

Om Omron

Omron Corporation er en førende industriel automationsvirksomhed, der udnytter sine kerneteknologier inden for Sensing og Kontrol til at udbygge sine forretningsområder inden for f.eks. styringskomponenter, elektroniske komponenter, elektronikkomponenter til bilindustrien, social infrastruktur, sundhed og miljø. Omron blev etableret i 1933 og har omkring 36.000 medarbejdere globalt. Virksomheden tilbyder produkter og løsninger i mere end 117 lande og regioner. Inden for industriel automation bidrager Omron til at skabe et velfærdssamfund ved at tilbyde automationsteknologier, der fremmer innovation inden for produktion samt produkter og kundeservice. Få flere oplysninger på industrial.omron.eu.

Om "innovative-Automation!"

Som den førende virksomhed inden for industriel automation har Omron omfattende produktionslinjer af styringskomponenter og udstyr, der strækker sig fra afstandssensorer og andre inputenheder til forskellige styreenheder og outputenheder, som f.eks. servomotorer samt en række sikkerhedsenheder og industrielle robotter. Ved at kombinere disse enheder via software har Omron udviklet en række forskellige unikke og yderst effektive automationsløsninger til producenter over hele verden. Baseret på Omrons adgang til egne avancerede teknologier og omfattende udvalg af enheder har Omron udviklet et strategisk koncept kaldet "innovative-Automation!", der består af tre innovationer eller "i'er" - "integreret" (udvikling af styreenheder), "intelligent" (udvikling af intelligens med ICT) og "interaktiv" (ny harmonisering mellem mennesker og maskiner). Omron er nu dedikeret til at forsyne produktionssteder med innovative løsninger til realisering af dette koncept.

Related images

 

Editorial enquiries

Marion Beekhuizen
Omron

+31 6 1133 7151
marion.beekhuizen@​eu.omron.com

Anouk Luykx
EMG

+31 164 317 017
aluykx@​emg-pr.com

 

 

Share

 

More news from