Omron

ŠKODA AUTO anvender Omrons fuldt autonome transportrobot på deres anlæg i Vrchlabí

Den autonome robot bidrager til løbende forbedring af arbejdssikkerheden i Vrchlabí og hjælper med at minimere arbejdsrisici. Den genkender personer, der krydser dens bane, samt andre køretøjer og stationære forhindringer.

  • Et fuldt autonomt transportsystem transporterer dele mellem det mekaniske målingscenter og bearbejdningsmaskinerne
  • En guidet tur er alt, hvad robotten behøver, for at forstå sin rute og omgivelserne
  • Digitalisering og Industry 4.0 er hjørnesten i ŠKODA AUTOs 2025-strategi

Som et hovedelement i deres 2025-strategi fremmer ŠKODA AUTO omhyggeligt digitaliseringen af produktionsprocessen. Fra nu af anvender den tjekkiske bilproducent en fuldt autonom, selvlærende transportrobot fra Omron på komponentanlægget i Vrchlabí. Robotten er i stand til at registrere forhindringer langs sin rute gennem anlægget og inkorporere andre oplysninger fra sine omgivelser, når den planlægger sin rute. Hvis det er nødvendigt, ændrer den sin bane, så den altid kommer frem til bestemmelsesstedet så hurtigt som muligt. Den bidrager dermed til at forbedre sikkerheden på arbejdspladsen og effektiviteten af transportprocesser på anlægget.

"Det har været en bevidst beslutning at bruge ŠKODA AUTOs første fuldt autonome robot på anlægget i Vrchlabí. Dermed fremhæver vi endnu en gang anlæggets centrale betydning som en ultramoderne højteknologisk lokalitet", sagde ŠKODA AUTOs bestyrelsesmedlem inden for produktion og logistik, Michael Oeljeklaus. "Med det nye transportsystem fortsætter vi konsekvent med at indføre teknologiske nyskabelser på vores anlæg i overensstemmelse med Industry 4.0", tilføjede Oeljeklaus.

På én tur kan Omrons LD mobile transportrobot bære en belastning på op til 130 kg, og den vælger de rigtige baner helt autonomt. I modsætning til traditionelle automatiserede transportsystemer kræver den ikke banevejledning i form af induktionssløjfer, magnetiske lister eller reflektorer. Køretøjet skal kun føres mellem stationerne én gang via tablet eller joystick for at lære ruten. Herved registrerer det miljøet samt ændringer i omgivelserne af sig selv og tilpasser sin rute, hvis det er nødvendigt.

Sofistikeret, topmoderne teknologi gør robotten i stand til at navigere gennem omgivelserne: ved hjælp af sensorer og laserscannere registrerer den køretøjer og stationære forhindringer samt personer, der krydser dens bane. Kontrolsystemet beregner tilkørselshastigheden og registrerer, hvis en kollision er nært forestående. I så fald stopper robotten af sig selv eller foretager en undvigemanøvre. I modsætning til andre systemer, der anvendes hos ŠKODA AUTO, justerer den straks sin rute baseret på oplysninger fra sine omgivelser, uden at skulle stoppe i processen. Hvis den fuldt autonome robot registrerer, at den regelmæssigt vil støde på forhindringer på et bestemt punkt på sin rute, ændrer den sin rute permanent. Hvis det er nødvendigt, kan det elektrisk styrede system køre til alle destinationer på anlægget i Vrchlabí, som dækker 16.000 m2.

Robotten udfører 120 ture om dagen og kører en samlet strækning på 35 km på sin rute mellem det mekaniske målingscenter og bearbejdningsmaskinerne. Test- og pilotfaserne er allerede afsluttet; robotten har været i regelmæssig brug på fabrikken siden juni 2018.

Den stigende produktionsmængde hos ŠKODA AUTO betyder højere udnyttet kapacitet for anlæggene og mere trafik i produktionsområderne. Den autonome robot bidrager til løbende forbedring af arbejdssikkerheden i Vrchlabí og hjælper med at minimere arbejdsrisici.

I produktionen skifter ŠKODA AUTO systematisk til teknologi fra Industry 4.0, såsom samarbejdende robotter. Disse anvendes i produktionen af transmissioner med direkte skift på anlægget i Vrchlabí og støtter medarbejderne med en af de mest følsomme opgaver i produktionen af transmissionerne – isætning af gearaktuatorstemplet. En håndteringsrobot forsyner også en lang række maskiner med reservedele og returnerer tomme beholdere til lageret. Det omfattende IT-system "transparent fabrik" indgår også som en del af driften.

ŠKODA AUTO har defineret digitalisering af produkter og processer som en af hjørnestenene i deres 2025-strategi. Yderligere centrale aktivitetsområder omfatter elektrificering af ŠKODAs modelserier, erobring af nye markeder og mærkets ekspansion til nye forretningsområder relateret til traditionel bilproduktionen gennem tilføjelse af forskellige mobilitetstjenester.

Reader Enquiries

Omron
Omron Europe B.V.
Wegalaan 67-69
2132 JD Hoofddorp
Netherlands
+31 (0)23 568 13 00
www.industrial.omron.eu
@omroneurope
linkedin.com/company/omron
facebook.com/omroneurope
youtube.com/omroneurope

Notes for Editors

Om Omron

Omron Corporation er en førende industriel automationsvirksomhed, der udnytter sine kerneteknologier inden for Sensing og Kontrol til at udbygge sine forretningsområder inden for f.eks. styringskomponenter, elektroniske komponenter, elektronikkomponenter til bilindustrien, social infrastruktur, sundhed og miljø. Omron blev etableret i 1933 og har omkring 36.000 medarbejdere globalt. Virksomheden tilbyder produkter og løsninger i mere end 117 lande og regioner. Inden for industriel automation bidrager Omron til at skabe et velfærdssamfund ved at tilbyde automationsteknologier, der fremmer innovation inden for produktion samt produkter og kundeservice. Få flere oplysninger på industrial.omron.eu.

Related images

 

Related video

 

 

Editorial enquiries

Marion Beekhuizen
Omron

+31 6 1133 7151
marion.beekhuizen@​eu.omron.com

Anouk Luykx
EMG

+31 164 317 017
aluykx@​emg-pr.com

 

 

Share

 

More news from