Omron

Fuld fart på kvaliteten med Omrons nye skræddersyede Q2A-motordrev

Omrons Q2A-motordrev er første skud på en ny stamme, og det leverer effektivitet, fleksibilitet og brugervenlighed med en enkel 'programmér-installer-kør'-filosofi i et pladsbesparende design

Omron har lanceret Q2A-serien af skræddersyede motordrev. Q2A kan håndtere en lang række motorer som f.eks. IM, SPM, IPM, DDPM og SynRM og kan nemt tilpasses til kundens behov. Løsningen kombinerer et plads- og omkostningsbesparende design med mange nyttige funktioner, som giver systemintegratorer, OEM'er og slutbrugere et højtydende og brugervenligt drev.

Det nye skræddersyede Q2A-motordrev fra Omron er det første i en ny serie af produkter, der er designet til at imødekomme behovene fra systemintegratorer, OEM'er og slutbrugere. Det minimerer hardwarebehovet og -omkostningerne, reducerer udviklings- og idriftsættelsestiden og giver forbedret ydeevne for forskellige motortyper. Hele arbejdsgangen kan optimeres, lige fra design til idriftsættelse, vedligeholdelse og finjustering til produktionen.

Designfordelene begynder med op til 45 % pladsbesparelse sammenlignet med den tidligere løsning, samt montering side om side. Det indbyggede EMC-filter, DC-reaktoren og bremsechopperen giver sammen med den integrerede funktionssikkerhed (STO SIL3) og den indbyggede 24 V DC strømforsyning til kontrolpanelet enkelhed og betydelige besparelser. Q2A har et robust design, der sikrer pålidelig drift i barske miljøer, med overfladebehandlede printkort, der beskytter elektronikken mod støv og fugt.

Q2A-serien leverer bedre motorydeevne, fordi den kan styre forskellige motortyper både i åbne og lukkede kredsløb, herunder spændingsvektorstyring. Spændingsvektorstyring giver større effektivitet end andre drevmetoder og er også nemmere og hurtigere at sætte op end de nuværende vektormetoder.

Den giver også kommunikationsfleksibilitet takket være understøttelse af mange Ethernet-baserede kommunikationsmuligheder som f.eks. EtherCAT, der bruges af Omrons Sysmac-system, samt EtherNet/IP, PROFINET og POWERLINK. Den giver også meget omkostningseffektiv netværksintegration, idet op til 5 Q2A-drev kan anvendes med kun ét kommunikationskort. Og en indbygget USB-forbindelse gør Q2A-serien i stand til at blive programmeret fra en PC uden at skulle være sluttet til en ekstern strømforsyning, hvilket gør idriftsættelse enkelt.

En række nyttige og tidsbesparende funktioner i Q2A-drevet gør idriftsættelsen endnu mere enkel. Et grafisk udviklingsmiljø giver hurtig programtilpasning, mens en indbygget guidefunktion reducerer opsætningstiden og eliminerer risikoen for forkert indstilling af parametre. Indstillingerne gemmes via en automatisk backup-funktion og kan kopieres til et SD-kort og nemt overføres til ekstra drev.

Ved at spore ydelsesdata understøtter Q2A forebyggende vedligeholdelse ved at sikre, at komponenter som f.eks. blæsere bliver udskiftet i tide. Fejlanalyse understøttes af detaljeret sporbarhed, som angiver det nøjagtige tidspunkt for hændelser og hvor mange gange, de er indtruffet, samt parameterdata. Dataene kan gemmes på et micro SD-kort for sporingsoptagelse. Derudover sørger den integrerede strømforsyning for, at kontrolsystemet er aktivt, også selvom hovedstrømforsyningen på 400 V afbrydes, så eventuelle problemer kan undersøges.

Sammen med regenerative strømenheder såsom D1000 og R1000 understøtter Q2A-serien regenerative applikationer og genbruger energi til øvrige applikationer i samme installation.

"Vores Q2A-omformer højner kvaliteten ved at levere høj ydeevne og fleksibilitet i en enkel program-deploy-go løsning, som kan optimeres til enhver opgave," siger Alberto Fuentes, European Drive Product Marketing Manager. "Produktion af højeste kvalitet kombineret med beskyttende tiltag sikrer desuden, at Q2A giver 10 års fejlfri drift døgnet rundt, så du kan have fuldstændig ro i sindet."

Reader Enquiries

Omron
Omron Europe B.V.
Wegalaan 67-69
2132 JD Hoofddorp
Netherlands
+31 (0)23 568 13 00
www.industrial.omron.eu
@omroneurope
omron
omroneurope
omroneurope

Notes for Editors

Om Omron

Omron Corporation er en førende industriel automationsvirksomhed, der udnytter sine kerneteknologier inden for Sensing og Kontrol til at udbygge sine forretningsområder inden for f.eks. styringskomponenter, elektroniske komponenter, elektronikkomponenter til bilindustrien, social infrastruktur, sundhed og miljø. Omron blev etableret i 1933 og har omkring 36.000 medarbejdere globalt. Virksomheden tilbyder produkter og løsninger i mere end 117 lande og regioner. Inden for industriel automation bidrager Omron til at skabe et velfærdssamfund ved at tilbyde automationsteknologier, der fremmer innovation inden for produktion samt produkter og kundeservice. Få flere oplysninger på industrial.omron.eu.

Related images

Fuld fart på kvaliteten med Omrons nye skræddersyede Q2A-motordrev. 
(Foto: Omron, PR049)

 

Editorial enquiries

Marion Beekhuizen
Omron

+31 6 1133 7151
marion.beekhuizen@​eu.omron.com

Anouk Luykx
EMG

+31 164 317 017
aluykx@​emg-marcom.com

 

 

Share

 

More news from