Guardian

Samarbejde er nøglen til dobbeltfacaden, der opfylder komplekse æstetiske og tekniske krav i cube berlin

Bertrange, Luxembourg, Maj 11, 2020cube berlin er en iøjnefaldende, 11-etagers kontorbygning beliggende på Washington Platz i Berlins bydel Europacity. Denne 19.000 kvadratmeter store konstruktion, der er udviklet af CA Immo, er et fremragende eksempel på, hvordan innovativt arkitektonisk design med et vellykket resultat kan kombineres med de komplekse tekniske krav (til konstruktions- og energimæssig ydelse) i en "intelligent" erhvervsbygning.

Cube Berlin er designet af den københavnske virksomhed 3XN Architects, og bygningen skiller sig ud på grund af sin ventilerede dobbeltfacade i glas, der integrerer bygningen i det omgivende miljø. Den unikke, skræddersyede facade opfylder ikke kun arkitektens æstetiske krav, men opfylder også de høje konstruktions- og energimæssige ydelseskrav.

Kombinationen af glas, der anvendes i facadevinduerne, giver bygningen et æstetisk indbydende udtryk, hvilket afspejler bygningens omgivelser på alle sider og skaber en dynamisk forandring af bygningens udseende afhængigt af synsvinklen, vejret og tidspunktet på dagen. Den dynamiske facade anvender en trindelt termisk facade under et udvendigt glaslag, der indhyller bygningen i et trekantsmønster. Bygningens adgangspunkter introduceres som et sæt leddelte åbninger i det ydre lag på alle fire sider og på flere etager.

Torben Østergaard, der er partner hos 3XN og arkitekt på projektet, fortæller: "Vores første idé var at forme bygningen, så den ville indgå i en dialog med byområdet, de omkringliggende bygninger og livet på Washington Platz ... For at få bygningen til at fungere som en skulptur på torvet var vi på udkig efter reflekterende glas, der fremhæver overfladen, samtidig med at den skaber en visuel afspejling af omgivelserne ... Cube Berlin giver også mulighed for en mere givende og subjektiv fortolkning af konteksten og livet på Washington Platz. Vores håb er, at designet vil få de forbipasserende til at stille spørgsmålet "Hvad sker der lige her?" og måske endda fremkalde en fornemmelse af, at bygningen faktisk flirter lidt med dig."

Et andet vigtigt designelement var at maksimere det naturlige dagslys for bygningens brugere. Som Torben Østergaard siger: "Da gulvpladerne er ret dybe, sigtede vi mod en komplet glasfacade, ikke kun for at opnå de bedst mulige dagslysbetingelser, men også for at give den særlige fornemmelse af gulv til loft-vinduer, der giver et fantastisk udsyn."

Energieffektiv

Ud over den fantastiske arkitektur skiller projektet sig også ud på grund af det høje niveau af engagement i miljømæssig bæredygtighed med reduceret energiforbrug sammenlignet med traditionelle kontorbygninger. Den ventilerede dobbeltfacade spillede her en afgørende rolle. Ud over det naturlige dagslys giver facaden også en effektiv beskyttelse mod (sol)varmeophobning, samtidig med at brugerne kan nyde godt af naturlig ventilation. Som facadekonsulent på projektet, Joachim Fauth fra Drees & Sommer, slår fast: "For at forhindre overophedning af hulrummet lagde vi solafskærmende beklædninger og solabsorberende PVB-lag i det ydre lag."

Matthias Schmidt, udviklingschef hos investoren CA Immo siger: "Vi sigter efter DGNB-ordningens Gold-certificering på dette projekt. Facadens design er faktisk virkelig energieffektivt, og sammen med et gennemtænkt teknisk koncept, der bl.a. omfatter energigenvinding fra varme, udmunder det samlet set i en effektiv energiløsning, der vil modbevise den gængse opfattelse om, at glasbygninger er store energiforbrugere."

En anden udfordring var glassets konstruktionsmæssige sammensætning. Det betød, at der blev tilføjet et andet konstruktionsmæssigt mellemlæg, som skulle være kompatibelt med det solabsorberende mellemlæg af PVB. Denne løsning blev udviklet fra bunden, og der skulle søges om en national godkendelse i design- og konstruktionsfasen. Ved at tilføje dette ekstra konstruktionsmæssige mellemlæg blev kantstabiliteten øget, og risikoen for delaminering blev sænket, samtidig med at gulhedsindekset blev reduceret. Joachim Fauth siger: "Når du designer et så komplekst produkt, er der behov for ægte samarbejde, hvilket lige nøjagtig opstod i designfasen, med glasleverandøren, PVB-leverandøren, arkitekten og facadekonsulenten, der alle arbejdede tæt sammen.”

Torben Østergaard siger afslutningsvis: "Facadedesign af denne art støder ofte ind i tekniske problemer, der har en tendens til at udfordre den oprindelige hensigt med designet. Men i dette tilfælde har det været en win-win-situation, fordi facadens tekniske ydeevne med hensyn til energikontrol går hånd i hånd med de arkitektoniske ambitioner."

Professionel rådgivning og teknisk support

Ud over at levere coatede glasprodukter ydede projektteamet fra Guardian Glass også teknisk ekspertise og kommerciel støtte i designfasen, idet de trak på deres store viden og erfaring.

Som salgschef for arkitektur, Olivier Beier Costa hos Guardian Glass, siger: "Den største udfordring var at kombinere to ting: For det første arkitektens design og æstetiske koncept og for det andet de tekniske krav til bygningen, så vi var nødt til at identificere de rigtige produkter, der kan bruges til en sådan opgave. Det indebar udførelse af forskellige tests og beregninger samt produktion af mange prøver."

Guardian Glass:

  • Guardian SunGuard® HD Diamond 66 Ultra og SuperNeutral SN 62/34 solafskærmende glas.
  • Guardian ClimaGuard® Premium2 varmeisolerende glas.
  • Guardian UltraClear® floatglas med lavt jernindhold.

Investor/projektudvikler:

  • CA Immo Deutschland GmbH

Arkitekt:

  • 3XN

Konsulent inden for facadeteknik, energidesign og grøn bygningscertificering:

  • DREES & SOMMER

Yderbeklædning:

  • GIG

Glasforarbejdningsvirksomhed:

  • BGT Bischoff Glastechnik AG

PVB-leverandør:

  • Eastman Chemical Company

Foto:

©3XN og Guardian Glass, LLC

Reader Enquiries

Guardian Glass Europe
19, Rue du Puits Romain
L-9070 Bertrange
Luxembourg
+352 28 111 000
info.europe@​guardian.com
www.guardian.com
@guardianglasseu
guardian-glass-europe
Guardian.Industries
GuardianIndustriesTV
guardianglasseurope

Notes for Editors

Guardian Glass

Guardian Glass, som er en større forretningsenhed i Guardian Industries, er en af verdens største producenter af floatglas samt coatede og fabrikerede glasprodukter. På de 25 floatanlæg rundt om i verden producerer Guardian Glass højtydende glas til brug på udvendige (både erhverv og private) og indvendige arkitektoniske anvendelser samt transport- og tekniske produkter. Guardian Glass findes i hjem, kontorer, biler og nogle af verdens mest ikoniske arkitektoniske vartegn. Guardian Glass Science & Technology Center arbejder løbende på at skabe nye glasprodukter og -løsninger ved hjælp af den mest avancerede teknologi for at hjælpe kunderne med at "see what's possible®". Besøg guardianglass.com.

Guardian Industries

Guardian Industries, som er en global virksomhed med hovedsæde i Auburn Hills, Michigan, beskæftiger mere end 16.000 mennesker og driver anlæg i hele Nordamerika, Europa, Sydamerika, Afrika, Mellemøsten og Asien. Guardian-virksomheder fremstiller højtydende floatglas samt coatede og fabrikerede glasprodukter til anvendelser inden for arkitektur, boliger, interiør, transport og teknik samt forkromede og malede plastkomponenter af høj kvalitet til bil- og lastbilindustrien. Guardians vision er at skabe værdi for sine kunder og samfundet gennem konstant innovation ved hjælp af færre ressourcer. Guardian er et helejet datterselskab af Koch Industries, Inc. Besøg guardian.com.

Related images

 

 

Editorial enquiries

Sophie Weckx
Guardian Glass Europe

+352 28 111 210
sweckx@​guardian.com

Siria Nielsen
EMG

+31 164 317 036
snielsen@​emg-marcom.com
@siriajonna

 

 

Share

 

More news from