Omron

OMRON introducerer nye NJ/NY-serier af Sysmac-controllere med integreret CNC-funktionalitet

Integreret linjekontrol og CNC-processer sikrer, at moderne produktionslinjer bliver fleksible og mere produktive

OMRON Corporation (Hovedkvarter: Shimogyo-Ku, Kyoto. CEO: Yoshihito Yamada) offentliggjorde i oktober den globale lancering af deres nye NJ/NY-serier med CNC-integrerede controllere, der øger produktiviteten på bearbejdningsmaskiner til produktionslinjer.

  • NJ-serien af maskinautomatiseringscontroller NJ501-5300
  • NY-serien af IPC-maskincontroller NY532-5400-□
I de nye CNC-integrerede controllerserier er den integrerede Sysmac platform blevet udvidet til også at inkludere CNC-funktionalitet, hvilket muliggør kompleks profilering med høj præcision og øger produktionskapaciteten på bearbejdningsmaskiner.

På grund af ændringer i forbrugernes behov og den teknologiske udvikling er der en stigende efterspørgsel efter produkter med mere forskelligartede og komplicerede former og materialer, mens produkternes livscyklusser bliver stadigt kortere. Det betyder, at producenter er udfordret med mere vanskelige behandlingsprocesser ved højere produktionshastigheder.

Løsningen på den udfordring er OMRON's CNC-integrerede controllere, der leverer både CNC- og PLC-funktionalitet og synkroniserer begge processer ved høj hastighed. Det øger produktionskapaciteten for hele maskinen.

Ved at føje CNC-opsætning og G-kodeprogrammering til Sysmac Studio-platformen leverer OMRON også et ægte Integrated Development Environment (IDE) til konfiguration, programmering, overvågning og 3D-simuleringer.

Platformen indeholder funktionsblokke*1 til CNC der gør programstrukturen enkel og muliggør synkronisering mellem CNC og andre processer, samtidigt med at udviklingstiden reduceres.

Egenskaber

1. Minimer maskinens cyklustid*2

  • En enkelt controller eksekverer programmer til både PLC og CNC i en kontrolperiode, hvilket muliggør processynkroniseringen.
  • Interlock-tiden (ventetid under kommunikation) mellem CNC og andre processer kan reduceres med op til 75 % i forhold til løsninger med separate controllere.
2. Gør kompleks profilering enklere

  • Alsidige CNC-funktioner, herunder 3D-interpolering og positionskompensation, muliggør kompleks profilering med høj præcision.
  • G-kodefunktionalitet sikrer, at CNC-programmer, der automatisk genereres af CAD/CAM-software, importeres direkte i controlleren. Det reducerer tidsforbruget til design og programmering af komplekse profileringsløsninger markant.
3. Minimer udviklingstiden

  • CNC-opsætning og G-kodeprogrammering er nu tilgængelige i Integrated Development Environment (Sysmac Studio) til konfiguration, programmering, overvågning og 3D-simulering. Det gør det muligt, at programmer til bearbejdningsmaskiner kan udvikles og debugges ved hjælp af et enkelt softwareprogram.
  • Funktionsblokke til PLC-funktionalitet, motion control og NC gør programstrukturen enkel og muliggør synkronisering mellem CNC og andre processer.
  • Intuitiv brugergrænseflade reducerer konfigurationstiden.


1 Programorganisationsenheder, der er defineret i IEC 61131-3-standarden og udvider mulighederne for genbrug af kode.

2 Tid, der skal bruges til behandling i en produktionsproces.

Reader Enquiries

Omron
Omron Europe B.V.
Wegalaan 67-69
2132 JD Hoofddorp
Netherlands
+31 (0)23 568 13 00
www.industrial.omron.eu
@omroneurope
http://www.linkedin.com/company/omron
http://www.facebook.com/omroneurope
http://www.youtube.com/omroneurope

Notes for Editors


Om Omron
Omron Corporation er en førende industriel automationsvirksomhed, der udnytter sine kerneteknologier inden for Sensing og Kontrol til at udbygge sine forretningsområder inden for f.eks. styringskomponenter, elektroniske komponenter, elektronikkomponenter til bilindustrien, social infrastruktur, sundhed og miljø. Omron blev etableret i 1933 og har omkring 36.000 medarbejdere globalt. Virksomheden tilbyder produkter og løsninger i mere end 117 lande og regioner. Inden for industriel automation bidrager Omron til at skabe et velfærdssamfund ved at tilbyde automationsteknologier, der fremmer innovation inden for produktion samt produkter og kundeservice. Få flere oplysninger på industrial.omron.eu.

Related images

 

Related documents

Primære specifikationer

 

Editorial enquiries

Diane van der Sanden
Omron

+31 6 2943 6751
diane.van.der.sanden@​eu.omron.com

Anouk Luykx
EMG

+31 164 317 017
aluykx@​emg-pr.com

 

 

Share

 

More news from