Omron

Omron lancerer en komplet løsning til IO-Link

Omron har tilføjet et alsidigt udvalg af IO-Link-produkter til deres allerede omfattende automationsplatform. Dermed har man givet brugerne en praktisk og pålidelig mulighed for implementering af komplette løsninger til IO-Link. De nye produkter, der inkluderer højtydende sensorer og fleksible IO-Link-mastermoduler, gør det endnu nemmere at opnå produktivitets- og effektivitetsgevinsterne forbundet med Smart Factory-løsninger.

Det nye udvalg af IO-Link-kompatible sensorer fra Omron omfatter på nuværende tidspunkt fotoaftastere med gennemgående stråle samt retro- og diffusreflekterende fotoaftastere, farvemærkningssensorer og standard- og stænkbestandige afstandssensorer. Alle typer fås med præfortrådede forbindelser, med standard M8-stik eller med M12 Smartclick-stik, der muliggør hurtigere og mere praktisk installation.

De mange innovative funktioner i de nye sensorer inkluderer muligheden for løbende at overvåge og rapportere status på deres ydeevne og understøtte omkonfiguration på stedet ved hjælp af data overført af automationssystemet.

Sensorerne suppleres af to IO-Link-mastermoduler, en med skrueløse klemmeterminaler til brug med præfortrådede sensorer, den anden med Smartclick-stik. Begge mastermoduler giver mulighed for tilslutning af standardsensorer og de nye IO-Link-typer, hvilket gør det nemmere at opgradere eksisterende maskiner og systemer.

IO-Link er en åben international standard, der understøttes af mere end 100 virksomheder, herunder vigtige producenter af sensorer. Den leverer bidirektionel kommunikation, samt support af almindelige sensor- og udløsersignaler, og den tillader også, at sensorerne og udløserne udveksler statusoplysninger og driftsparametre med automationssystemet.

Det betyder f.eks., at en sensor kan generere en advarsel, når dens ydeevne aftager pga. ophobning af snavs. Dermed kan der blive gjort noget ved problemet, inden det medfører maskinstop. Muligheden for at sende nye parametre til sensorerne er især nyttig i maskiner, der håndterer mere end en type produkter, da det i mange applikationer fjerner behovet for manuel indgriben ved omstilling.

Omrons nye IO-Link-produkter er en del af virksomhedens samlede automationsplatform, som også inkluderer understøttelse af EtherCAT og EtherNet/IP. For problemfri integration er IO-Link-produkter inkluderet i Omrons Sysmac Studio-softwaremiljø, der leverer alsidige faciliteter til konfigurering, programmering, simulering og overvågning af automationssystemer.

Reader Enquiries

Omron
Omron Europe B.V.
Wegalaan 67-69
2132 JD Hoofddorp
Netherlands
+31 (0)23 568 13 00
www.industrial.omron.eu
@omroneurope
http://www.linkedin.com/company/omron
http://www.facebook.com/omroneurope
http://www.youtube.com/omroneurope

Notes for Editors


Om Omron
Omron Corporation er en førende industriel automationsvirksomhed, der udnytter sine kerneteknologier inden for Sensing og Control til at udbygge sine forretningsområder inden for f.eks. styringskomponenter, elektroniske komponenter, elektronikkomponenter til bilindustrien, social infrastruktur, sundhed og miljø. Omron blev etableret i 1933 og har omkring 39.000 medarbejdere globalt. Virksomheden tilbyder produkter og løsninger i mere end 110 lande og regioner. Inden for industriel automation bidrager Omron til at skabe et velfærdssamfund ved at tilbyde automationsteknologier, der fremmer innovation inden for produktion samt produkter og kundeservice. Få flere oplysninger på www.industrial.omron.dk

Related images

 

Editorial enquiries

Diane van der Sanden
Omron

+31 (0)6 2943 6751
diane.van.der.sanden@​eu.omron.com

Anouk Luykx
EMG

+31 164 317 017
aluykx@​emg-pr.com

 

 

Share

 

More news from